Aner og efterkommere

af Anders Marius Andersen og Anna Chatrine Andersen

Anna Chatrine Andersen (tv) og Anders Marius Andersen (th).

Anna og Anders

Min oldemor og oldefar, som har født verdens bedste bedstemor! Min oldemor og oldefar, som har født verdens bedste bedstemor! Min oldemor og oldefar, som har født verdens bedste bedstemor! Min oldemor og oldefar, som har født verdens bedste bedstemor! Min oldemor og oldefar, som har født verdens bedste bedstemor! Min oldemor og oldefar, som har født verdens bedste bedstemor! Min oldemor og oldefar, som har født verdens bedste bedstemor! Min oldemor og oldefar, som har født verdens bedste bedstemor!

Epitafiet i Holmens Kirke.

Borgmester Jakob Madsen

Jakob Madsen (i midten yderst til venstre på epitaflet) blev født i 1596 i Visby på Gotland. I en ung alder rejste han fra sin fødeø til hovedstaden, hvor han som ca. 25-årig blev gift med enken Karen Eilersdatter.

Han blev en af de største og rigeste købmænd i København. Han drev handel på middelhavet, havde mange skibe i søen og leverede tømmer til flere af Chr. IV’s nybygninger. I 1636 flyttede han til Christianshavn hvor han blev borgmester i sine sidste leveår (1641-1653).

Mest kendt er Jakob Madsen dog blevet, fordi han vel er den eneste privatmand, der har ejet Chr. IV’s smukke bygningsværk, Børsen. I ca, 1636 lejede han sammen med 5 andre købmænd Børsen og til trods for bestemmelsen om, at ingen måtte tappe vin der eller benytte ild og lys, fik han lov til at holde ild i to skorstene og lade tappe vin og anden drik til godtfolk. Omkring 1642/43 lejede han hele Børsen for fem år og i 1647, ved udløbet af denne periode, købte han den for 50.000 Rdl, der skulle trækkes fra de 270.000 Rdl. som kronen skyldte ham for tømmer og proviant.

I 1669 blev Jakob Madsens enke tvunget til at afstå Børsen til Frederik 3 for den oprindelige købssum, men fik som kompensation 1002 tdr hartkorn jordegods i Jylland, Fyn og Langeland.

Under Torstensson-krigen i 1644 udrustede og ledede han selv en lille flåde på 4 krigsskibe, der i 8 uger gik på krydstogt i Storebælt for at opsnappe svenske førselsskibe. Dog uden resultat.

I 1646 blev tre af hans egne handelsskibe opbragt af spanske sørøvere i Biscaya-bugten og Chr. IV krævede dem frigivet ad diplomatisk vej.

I ca. 1647 fik han tilladelse til at blive begravet i Holmens kirke, skønt han boede på Christianshavn. Han døde i 1653.

I Holmens kirke hænger et epitafium, forestillende Karen Eilersdatter og hendes 2 mænd, Iver Nielsen Bruun og Jakob Madsen, samt hendes børn fra begge ægteskaber.

Ejler Jakobsen er den søn korporalslægten er efterkommere af.

Herredsfoged Hans Andersen

Herredsfoged Hans Andersen var en mand af bondeæt. Han boede i Bukkerup og hans slægt hørte hjemme i Bukkerup og Søllested. Som indehaver af et vigtigt embede og ved sin store personlige dygtighed havde Hans Andersen vundet sig en meget anset position og næst efter lehnsmanden på Hagenskov var han ubestridt herredets mægtigste mand. Gamle beretninger er enige om, at Hans Andersen var en mand som gerne hjalp sine venner og frænder. Mod sine uvenner og misundere kunne han derimod være en meget hård mand. Såvidt man kan skønne var herredsfogeden en mand, der stod sig godt med Kong Hans og med sin gamle lehnsmand på Hagenskov, Christian Sommer.

Som følge af hans anseelse hos lehnsmanden og Kongen fik han, i ca. 15113, Kong Hans’ brev på, at han og hans slægtninge i Søllested og Bukkerup måtte nyde deres gårde som bondeejendom (Dvs. de ejede gårdene imodsætning til at være fæstebønder). Dog således at kronens indtægter ikke blev forringede.

Dette gav anledning til en bitter strid mellem Hans Andersens slægt og den nye lehnsmand Eske Bille. Bønderne i Søllested og Bukkerup mente nemlig, at de nu havde lov til at gøre ved deres gårde som de ville og hugge i skovene som de selv fandt for godt. Eske Bille skred ind imod dette med stor strenghed. Til sidst blev også Hans Andersen draget ind i sagen og anklaget for først at have hugget i sin skov uden lehnsmandens tilladelse, og siden for adskillige myndighedsmisburg. Selvom disse ikke var særlig betydelige lod Eske Bille, Hans Andersen dømme til døden, hvorefter han blev hængt i foråret 1519.