Aner og efterkommere

af Anders Marius Andersen og Anna Chatrine Andersen

Velkommen til slægtens hjemmeside

Dette er stamtræet for slægten før og efter Anders Marius Andersen og Anna Chatrine Andersen. Det er en hjemmeside for ung som gammel der skal binde slægten sammen og give alle viden om vores ophav.

Arbejdet med stamtræet startede med den gamle Ford på Korporalgården på Fyn. Korporalgården var hjemsted for Anders og Anna Andersen og deres ti efterkommere. Èn iblandt dem, nemlig Karen Marie Meier Andersen (nu Viuff), blev vakt med nysgerrighed når mor Anna fortalte om slægten som var stor og broget på hendes side, mens far Anders’ familiestørrelse var mere beskeden. Til gengæld havde han en vaskeægte børsejer (Borgmester Jakob Madsen) i familien der endda havde drevet pirateri i kongens tjeneste.

Af og til var den lille Karen så heldig at hun fik lov at komme med på familiebesøg i Korporalgårdens gamle Ford. Karen og hendes søster, Ditte Edith Meier Andersen (nu Nielsen), klemte sig ind mellem to sæder og kørte rundt med morfar og mor til fætre og kusiner i næregnen.

Over 60 år efter familiebesøgene begyndte Karens mand, Jens Ole Viuff, en enorm dataindsamling af oplysninger om slægt og aner. Efter hans død i 2009 fortsatte Karen med sin barnevakte nysgerrighed det arbejde, der har nu resulteret i slægtshjemmesiden. Velkommen til!